Beredskabsstyrelsen

, . - A B C D E F G H I K L M N O P R S T U V Æ Ø Å

K

Kemikalieindsatsdragt Ved kemikalieindsatsdragt forstås en »gastæt totalbeskyttelsesdragt« (Type 1 efter europæisk standard EN 943-2). Det skal bemærkes, at der heri er inkluderet fuld åndedrætsbeskyttelse.
    Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales ved direkte kontakt med stoffer, som er giftige eller ætsende. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales også ved håndtering af stoffer, der ved kontakt med luftens fugtighed og med vand omdannes til giftige eller ætsende stoffer.
   Kemikalieindsatsdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet.

Kemisk lungebetændelse Lungebetændelse forårsaget af kemikalier, der er »kommet i den gale hals«, og derved har irriteret slimhinderne i lungerne.

Klasse Brugt i farligt gods reglernes klassificeringssystem, der består af følgende klasser:
1   - Eksplosive stoffer og genstande
2   - Gasser
3   - Brandfarlige væsker
4.1 - Brandfarlige faste stoffer
4.2 - Selvantændelige stoffer
4.3 - Stoffer, der ved kontakt med vand, udvikler brandfarlige gasser
5.1 - Oxiderende stoffer
5.2 - Organiske peroxider
6.1 - Giftige stoffer
6.2 - Smittefarlige stoffer
7   - Radioaktive stoffer
8   - Ætsende stoffer
9   - Forskellige farlige stoffer og genstande.
Eksplosivstofferne er desuden inddelt i underklasser:
1.1 - Stoffer og genstande, som frembyder fare for masseeksplosion (en masseeksplosion er en eksplosion, der næsten omgående vil berøre hele ladningen).
1.2 - Stoffer og genstande, der frembyder fare for udslyngning af sprængstykker, men ikke risiko for masseeksplosion.
1.3 - Stoffer og genstande, der ikke frembyder fare for masseeksplosion, men som er brandfarlige og frembyder enten mindre fare for trykbølgevirkning eller mindre fare for udslyngning af sprængstykker eller begge dele,
(a) hvis forbrænding medfører stærk udvikling af stråle¬varme, eller
(b) som brænder enkeltvis efter hinanden, hvorved der frembringes mindre trykbølger eller udslyngning af sprængstykker eller begge dele.
1.4 - Stoffer og genstande, der kun frembyder begrænset fare for eksplosion i tilfælde af antændelse eller initiering under transport. Virkningerne vil stort set være begrænset til det enkelte kolli, og der kan kun forventes udslyngning af små sprængstykker med kortere rækkevidde. En ydre brand må ikke kunne forårsage næsten omgående masseeksplosion af størstedelen af indholdet i kolliet.
1.5 - Meget ufølsomme stoffer, som frembyder fare for masseeksplosion, men som er så ufølsomme, at sandsynligheden for initiering eller udvikling fra brand til eksplosion er meget lille under normale transportforhold.
1.6 - Ekstremt ufølsomme genstande, der ikke frembyder fare for masseeksplosion. Genstandene indeholder kun ekstremt ufølsomme detonerende stoffer, og udviser en negligerbar sandsynlighed for utilsigtet initiering eller udbredelse.
En yderligere inddeling sker efter definition af forenelighedsgrupper for stoffer og genstande og angives med et af bogstaverne A, B, C, D, E, F, G, H, J, K, L, N og S, som er defineret i ADR.
Gasserne er ligeledes inddelt i underklasser:
2.1 -Brandfarlige gasser
2.2 -Gasser som hverken er brandfarlige eller giftige
2.3 -Giftige gasser.

Klassifikationskode Stoffer og genstande i klasse 1 i ADR skal være henført til en underklasse og en forenelighedsgruppe. Nummeret på underklassen (fx 1.3) samt bogstavet for forenelighedsgruppen (fx G) danner tilsammen klassifikationskoden, (fx 1.3G).

Kloakvæsenet I henhold til vejledningen om redningsberedskabets indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden m.v. skal der ved spild i afløbssystemet eller ved fare herfor ske underretning af kloakvæsenet.

Koagulation Størkning. Anvendes her om blodets størkning.

Kogepunkt Den temperatur (angivet i °C), ved hvilken stoffet overgår fra væskeform til dampform ved et tryk på 101,3 kPa.

Kolli Kolli er enheder af stykgods. Under »Transportmærkning« i indsatskortene er der oplysning om faresedler til afmærkning af kolli og, når det er angivet i ADR, tillige UN-nummer.

Kontraindiceret Betegnelsen for at et bestemt terapeutisk indgreb er utilrådeligt.

Korroderende Angives for stoffer, som nedbryder metallers overflade ad kemisk vej. Eksempelvis kan syrer nedbryde visse metaller under dannelse af eksplosive hydrogen-luft-blandinger. Korrosion af metaller har betydning for valg af egnede beholdere under indsatsen.

kPa 1 kilo-Pascal (10³ Pascal) svarende til 9,87 · 10^-3 atm. 101,3 kPa svarer til 1 atm.

Kroniske effekter Symptomer som udvikles langsomt, eksempelvis kræft.

Kulsyresne Slukningsmiddel bestående af carbondioxid (CO2). Ved udstrømning fra trykflasker under slukning omdannes fordråbet carbondioxid (kulsyre) til fast carbondioxid (kulsyresne).

Kølet, flydende gas Gas, som ved opbevaring og transport er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lav temperatur.

, . - A B C D E F G H I K L M N O P R S T U V Æ Ø Å

Brug browserens "Tilbage"-knap for at komme tilbage til forrige side. Klik på den orange bjælke i toppen af siden for at komme tilbage til forsiden.

K
Kemikalieindsatsdragt	Ved kemikalieindsatsdragt forstås en »gastæt totalbeskyttelsesdragt« (Type 1 efter europæisk standard EN 943-2). Det skal bemærkes, at der heri er inkluderet fuld åndedrætsbeskyttelse. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales ved direkte kontakt med stoffer, som er giftige eller ætsende. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales også ved håndtering af stoffer, der ved kontakt med luftens fugtighed og med vand omdannes til giftige eller ætsende stoffer. Kemikalieindsatsdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet.
Kemisk lungebetændelse	Lungebetændelse forårsaget af kemikalier, der er »kommet i den gale hals«, og derved har irriteret slimhinderne i lungerne.
Klasse	Brugt i farligt gods reglernes klassificeringssystem, der består af følgende klasser: 1 - Eksplosive stoffer og genstande 2 - Gasser 3 - Brandfarlige væsker 4.1 - Brandfarlige faste stoffer 4.2 - Selvantændelige stoffer 4.3 - Stoffer, der ved kontakt med vand, udvikler brandfarlige gasser 5.1 - Oxiderende stoffer 5.2 - Organiske peroxider 6.1 - Giftige stoffer 6.2 - Smittefarlige stoffer 7 - Radioaktive stoffer 8 - Ætsende stoffer 9 - Forskellige farlige stoffer og genstande. Eksplosivstofferne er desuden inddelt i underklasser: 1.1 - Stoffer og genstande, som frembyder fare for masseeksplosion (en masseeksplosion er en eksplosion, der næsten omgående vil berøre hele ladningen). 1.2 - Stoffer og genstande, der frembyder fare for udslyngning af sprængstykker, men ikke risiko for masseeksplosion. 1.3 - Stoffer og genstande, der ikke frembyder fare for masseeksplosion, men som er brandfarlige og frembyder enten mindre fare for trykbølgevirkning eller mindre fare for udslyngning af sprængstykker eller begge dele, (a) hvis forbrænding medfører stærk udvikling af stråle¬varme, eller (b) som brænder enkeltvis efter hinanden, hvorved der frembringes mindre trykbølger eller udslyngning af sprængstykker eller begge dele. 1.4 - Stoffer og genstande, der kun frembyder begrænset fare for eksplosion i tilfælde af antændelse eller initiering under transport. Virkningerne vil stort set være begrænset til det enkelte kolli, og der kan kun forventes udslyngning af små sprængstykker med kortere rækkevidde. En ydre brand må ikke kunne forårsage næsten omgående masseeksplosion af størstedelen af indholdet i kolliet. 1.5 - Meget ufølsomme stoffer, som frembyder fare for masseeksplosion, men som er så ufølsomme, at sandsynligheden for initiering eller udvikling fra brand til eksplosion er meget lille under normale transportforhold. 1.6 - Ekstremt ufølsomme genstande, der ikke frembyder fare for masseeksplosion. Genstandene indeholder kun ekstremt ufølsomme detonerende stoffer, og udviser en negligerbar sandsynlighed for utilsigtet initiering eller udbredelse. En yderligere inddeling sker efter definition af forenelighedsgrupper for stoffer og genstande og angives med et af bogstaverne A, B, C, D, E, F, G, H, J, K, L, N og S, som er defineret i ADR. Gasserne er ligeledes inddelt i underklasser: 2.1 -Brandfarlige gasser 2.2 -Gasser som hverken er brandfarlige eller giftige 2.3 -Giftige gasser.
Klassifikationskode	Stoffer og genstande i klasse 1 i ADR skal være henført til en underklasse og en forenelighedsgruppe. Nummeret på underklassen (fx 1.3) samt bogstavet for forenelighedsgruppen (fx G) danner tilsammen klassifikationskoden, (fx 1.3G).
Kloakvæsenet	I henhold til vejledningen om redningsberedskabets indsats ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden m.v. skal der ved spild i afløbssystemet eller ved fare herfor ske underretning af kloakvæsenet.
Koagulation	Størkning. Anvendes her om blodets størkning.
Kogepunkt	Den temperatur (angivet i °C), ved hvilken stoffet overgår fra væskeform til dampform ved et tryk på 101,3 kPa.
Kolli	Kolli er enheder af stykgods. Under »Transportmærkning« i indsatskortene er der oplysning om faresedler til afmærkning af kolli og, når det er angivet i ADR, tillige UN-nummer.
Kontraindiceret	Betegnelsen for at et bestemt terapeutisk indgreb er utilrådeligt.
Korroderende	Angives for stoffer, som nedbryder metallers overflade ad kemisk vej. Eksempelvis kan syrer nedbryde visse metaller under dannelse af eksplosive hydrogen-luft-blandinger. Korrosion af metaller har betydning for valg af egnede beholdere under indsatsen.
kPa	1 kilo-Pascal (10³ Pascal) svarende til 9,87 · 10^-3 atm. 101,3 kPa svarer til 1 atm.
Kroniske effekter	Symptomer som udvikles langsomt, eksempelvis kræft.
Kulsyresne	Slukningsmiddel bestående af carbondioxid (CO2). Ved udstrømning fra trykflasker under slukning omdannes fordråbet carbondioxid (kulsyre) til fast carbondioxid (kulsyresne).
Kølet, flydende gas	Gas, som ved opbevaring og transport er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lav temperatur.